Bliver det første EKSTRAORDINÆRE EVENTYR MED LUCKY LUKE også det sidste? Det dramatiske emne for dette første ekstraordinære eventyr med den ensomme cowboy kunne jo tyde på det. Og er Lucky Luke virkelig holdt op med at ryge tobak? I de første mange album røg han lystigt på sin giftpind, men pludselig blev den erstattet af et halmstrå - angiveligt til manges lettelse. Men hvad sker der så, hvis man vil ryge en fredspibe med indianerne?